Efter et par år med små børn synes jeg, at min garderobe er ved at være lidt kedelig. Mange af tingene er forvaskede eller falmede, og mange af dem er jeg bare lidt træt af. Derfor har jeg på det seneste været på udkig efter nye basisting, der kan puste lidt liv i de gamle klude. I den forbindelse er jeg faldet over Ganni, som jeg er blevet rigtig glad for, selvom jeg aldrig har købt noget fra dem før.
Det der med morkroppen…
Det har nemlig vist sig, at deres tøj er som skabt til min morkrop, som ærligt talt ikke er helt så skarp, som den kunne være. Tøjet er virkelig flot og stilet, og spørger du mig, er stoffet perfekt fordelt. De steder, jeg er lidt touchy om (læs: maven) bliver skjult, mens de gode dele bliver vist frem.
Jeg ved godt, at man skal acceptere sin krop, som den er, og jeg vil da også langt hellere nyde de børn, jeg har skabt, end bekymre mig om mit maveskind. Jeg kan dog ikke løbe fra, at der er nogle bluser, der er røget meget langt ind i skabet efter mine fødsler til fordel for løsere modeller. Og netop derfor har jeg nu besluttet, at jeg med god samvittighed kan købe nyt tøj, som passer til min nye krop: selvom min krop ikke længere er i 20’erne, må jeg gerne insistere på at se godt ud og ikke mindst føle mig godt tilpas – hver dag.
Mine bedste fund
Nogle af de ting, jeg har købt er denne kjole og denne bikini – begge fra Ganni. Selvom jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle i en bikini igen, kunne jeg altså ikke stå for det søde design (og ikke mindst de højtaljede trusser, som holder styr på det værste maveskind).
Kjolen er både fantastisk behagelig og har den perfekte pasform til mig krop, og jeg fornemmer allerede nu, at jeg kommer til at bo i den hele sommeren. Ud over at den er et af de mest behagelige stykker tøj, jeg nogensinde har ejet, er den også perfekt til en aften ude, hvis man lige hopper i et par fine sko.