Om os

Coaching er en vej ind i dit liv – og ud. Det er et kig ind i sjælen eller hjernen afhængig af hvor du er henne i din tænkning. Som coach vil du opleve en kæmpe udvikling af dig selv undervej i såvel din uddannelse, som dit virke. hvis du ønsker en coach er dette en side hvor du kan se på de forskellige muligheder der er.

Thomas Bergmann Krogh står bag siden om coaching i alle dens afskygninger. Som skolelærer og selvstændig, som far til fem har der været medgang og modgang og bølgegang. Jeg har altid været nysgerrig på livet, både de positive og negative sider. Som lærer har jeg været opmærksom på hvordan man skaber motivation hos elever i alle aldre. Hvordan man vækker nysgerrigheden hos elever om læring og sig selv.

Med tiden er det også blevet til en masse selvudvikling og det gik hurtigt op for mig, at det er en jungle. En verden af muligheder. Men mange valgmuligheder kan også give handlingslammelse. En ting jeg ofte ser hos både unge mennesker og voksne. De tænker tit – hvad hvis jeg tager den forkerte coach, den forkerte hjælp, den forkerte vej.

Men livet er ikke som en matematikbog. Der er ikke en facitliste. Megen af den tro vi sætter i andre skal man lære at putte i sig selv. Det er essensen af coaching. At finde sin egen vej – med støtte og små skub. At turde tro på egne muligheder og ressourcer – i starten med støtte. At turde handle og vælge – også mellem pest eller kolera. Og glæde sig over man selv tog valget – og ansvaret. Alt det handler coaching om. Om du er coach eller på vej til at blive coach eller måske tænker om en coach er noget for dig, så finder du her en masse viden, der kan hjælpe dig med at tage stilling. Det eneste der ikke findes her er en facitliste. Det er viden, som du kan bruge til selv at tage stilling og selv tage dit valg – om hvilken vej du vælger i livet.