I går skrev jeg om tragedien, der skete i familien for nyligt. Det er klart, at det allerede har sat nogle spor i os alle. Især børnene. De er meget uforstående for, hvad det er deres fætter har gjort. Ligeledes er de meget nervøse for, hvad der sker med ham, hvis han kommer i fængsel. De har set en masse amerikanske film og serier, som børn nu gør og her har de fået et meget forvrænget billede af, hvordan det er at være i fængsel. De frygter rent ud sagt det værste.
Derfor har jeg valgt at sende mine børn til psykolog. Ikke fordi de fejler noget på nogen måde, men fordi jeg som mor vurderer, at de har brug for at få snakket om de ting, der er foregået. Vi snakker selvfølgelig om det herhjemme, men nogle gange kan det bare være noget andet at snakke med en udenfor familien. Jeg har valgt at de skal til PsykologNord i Aarhus. Hvis du er interesseret, kan du læse mere her.
Hvad med min mand og jeg?
Altså, tanken om psykolog til min mand og jeg har da strejfet mig. Andet ville være at lyve. Alligevel tror jeg, at jeg er nået frem til, at det ikke er nødvendigt for os. Vi bearbejder tingene, når vi snakker sammen og kan godt se objektivt på det. Selvfølgelig er jeg også nervøs for, hvad der sker med min nevø, hvis han kommer i fængsel.
Jeg er både nervøs for, hvad der sker med ham, men også hvordan han håndterer det og hvad der skal ske efter fængslet. Jeg er bange for, at han kommer ind i nogle endnu værre miljøer end han allerede er i og at det bliver endnu sværere for ham at få et normal liv efterfølgende. Jeg tror dog alligevel, at det er normale bekymringer, som der altid vil være, når det omhandler et familiemedlem.