Når vejret er lidt trist og kulden så småt begynder at banke på, er det dejligt at tænke tilbage på lidt varmere tider, så det gør jeg sammen med børnene. I øjeblikket sidder vi nemlig meget ved computeren og kigger på billeder fra sommerferien, hvor vi er ved at finde de bedste.
Jeg har, jeg ved ikke hvor mange fotomapper stående, hvor jeg har fået fremkaldt billeder år efter år, for at sætte dem i mapperne, og det er mere eller mindre blevet en tradition, men i år bliver det altså lidt anderledes end tidligere.
Jeg har nemlig besluttet mig for at jeg vil lave en fotobog, som skal overtage mappernes plads på hylden. Det er flottere, der er mere overskueligt, og så er det mega hyggeligt at sidde og sætte den sammen. Jeg bruger en side der hedder dinfotobog.dk men der findes mange der tilbyder det.
Jeg har valgt en ordentlig sag med en masse billeder fra hele sommeren. Det bliver en hel del sider, inden jeg er færdig med at finde billeder frem, men nu har jeg heller aldrig været god til at sortere den slags. Så er jeg også ved at sammensætte kalendere af børnene til deres bedsteforældre, der jo bliver så glade for den slags julegaver.