En af storbyens helt store udfordringer er overvejelserne omkring, hvordan vi bedst muligt udnytter pladsen derhjemme. Det er nemlig de færreste, som har råd til store huse og lejligheder i de større byer, og derfor bliver vi nødt til at få de samme funktioner integreret på færre kvadratmeter. Det kan godt virke superudfordrende, især når der også skal være plads til alle børnenes ting rundt omkring.
Heldigvis er der dog råd at hente, så du nemmere får det hele til at gå op i en højere enhed. Læs med her, og bliv klogere på hvordan du bedst muligt indretter boligen på mindre plads.
Få plads til flere funktioner i samme rum
Det er noget, du bliver nødt til at få med, og det kan også sagtens fungere. Du skal bare tænke dig godt og grundigt om. Det nytter nemlig ikke noget at bygge mere og mere ovenpå, så du ender med at have en stue, som også er kontor, gæsteværelse, kæledyrsrum og tøjopbevaringsrum. Hvis du gerne vil hjælpe dig selv, definerer du som udgangspunkt to funktioner for hvert rum.
Det vil sige, at soveværelset ikke bare er soveværelse. Du kan for eksempel bruge det til at opbevare ting, eller til at lave et arbejdsrum til, når du arbejder hjemme. I forhold til stuen, så kan den nemt både fungere som opholdsrum og gæsteværelse. Du kan eventuelt sætte en fin gæsteseng derind, som let kan bruges til sofa også. Børneværelserne tænker vi tit som hellige, men det sker faktisk ikke noget ved at have et garderobeskab hos ungerne også. Det handler om at udnytte de kvadratmeter, I har, og så må alle ofre lidt.
Sørg for at du har tilladelse til at lave ændringer
Hvis du for alvor vil optimere pladsen, kræver det nogle gange at du ændrer i selve boligen. Det kunne for eksempel være, at det ville gøre en helt stor forskel, hvis du river en væg ned, eller hvis du rykker køkkenet til et andet sted i boligen. Dette kan du dog kun få lov til i nogle sammenhænge, når det kommer til lejeboliger. Til gengæld kan du gøre stort set, hvad du har lyst til, hvis du ejer. I andelssituationer er der også begrænsninger for, hvad du kan gøre, og derfor er reglerne altså lidt blandende, når det kommer til, hvad du må ændre i din bolig.
I de situationer er det en god ide at få noget vejledning. Du kan heldigvis få hurtig og effektiv boligrådgivning, hvis bare du leder de rigtige steder. Der findes masser af dygtige boligadvokater, og de kan hjælpe dig med alle de juridiske spørgsmål i forhold til boligændringer. Det er en stor fordel at have det juridiske på plads, så det kan godt betale sig at bringe sådan én indover.