Jeg glæder mig til det nye år. Det gør jeg af forskellige grunde. For det første, så skal jeg begynde i et nyt job, men det skal I nok få meget mere at vide om. Det er ikke helt officielt endnu, og derfor vil jeg helst ikke skrive for meget om det, før jeg ved, at det er en realitet. Det er dog ikke det, der er den primære grund til, at jeg glæder mig til det kommende år. Det skyldes noget helt andet: Jeg har besluttet mig for, at jeg vil gøre lidt ekstra ud af min bolig, og derfor vil jeg påbegynde lidt forskellige projekter. Dem kan du læse mere om herunder.
Køkkenet skal have en makeover
Det er så fedt, når der sker ting og sager i boligen. En af de ting, der virkelig trænger til en ordentlig makeover, er mit køkken. Her er der simpelthen ikke sket det store, siden jeg flyttede ind. Jeg kan ellers rigtig godt lide at lave mad, og jeg synes lidt, at mine madlavningskundskaber og -ambitioner overstiger selve køkkenet.
Det er ærgerligt, men sådan er det. Jeg må jo bare gøre noget ved det. Og det har jeg da så sandelig tænkt mig at gøre. Jeg skal have lavet en køkken ø, så der er mere plads ved køkkenbordet. Herudover skal jeg have opgraderet mit køkkengrej. Her er der et par ting, der står øverst på ønskelisten. Blandt andet denne KitchenAid-elkedel.
Overvejer en tilbygning
Det kunne virkelig være fedt, hvis jeg kunne få en tilbygning. Der er dog ikke meget, jeg kan gøre, før jeg får tilladelse fra kommunen. Derfor går jeg og venter på svar. Det er ikke ulideligt, for så meget haster det heller ikke, men det ville da være fedt, om jeg kunne få svar, inden der går alt for længe.