Som I sikkert har bemærket her på bloggen, bruger jeg en del tid alene med børnene. Det er ikke fordi, jeg er alenemor – tværtimod. Jeg er derimod det, man kalder græsenke. Min mand arbejder nemlig i offshore-industrien, og derfor er han ofte væk hjemmefra. Til gengæld er han 100 % til stede, når han endelig er hjemme.
Drømmen om en kernefamilie
Da jeg var lille, var det selvfølgelig ikke min drøm at blive græsenke. Jeg havde forestillet mig et helt almindeligt kernefamilieliv, hvor vi deltes om at hente og bringe børnene, lave mad og putte. Sådan er det ikke helt blevet, men det er også helt i orden. Min mand havde allerede sit job, da vi mødtes, så jeg har hele tiden vidst, at det var præmissen. Jeg faldt simpelthen pladask for ham, første gang vi mødtes, så hans job har ikke en gang været en overvejelse for mig. Der var ingen tvivl om, at vi skulle være sammen for evigt – med job og det hele.
Alene igen
Lige nu er egentlig en af min mands hjemmeperioder, så vi burde sidde og nyde hinandens selskab lige nu. Desværre skal han bruge det meste af denne hjemmeperiode på et sikkerhedskursus. Eftersom det kan være ret farligt at arbejde offshore, hører der nemlig rigtig mange sikkerhedskurser med, så de altid ved, hvad de skal gøre i farlige situationer. Det er virkelig træls, at det nogle gange koster vores hjemmeperiode, men det er til gengæld betryggende at vide, at han hele tiden bliver uddannet i sikkerhed, så jeg får ham hjem i ét stykke efter hver udsending.
Sådan fungerer vores hverdag
Når han er væk, er min hverdag meget struktureret. Som enhver enlig mor ved, er det nødvendigt med stramme rutiner, hvis man skal holde styr på to børn og et job. Jeg har dels mine egne helt faste rutiner med indkøb, puttetider og så videre, og børnene er også vant til, at de skal gøre bestemte ting. For eksempel klæder de sig begge to selv på om morgenen, mens jeg laver morgenmad. Vi sætter lidt ekstra tid af til det, men det er nemmere for os alle, hvis vi kan koncentrere sig om hver vores opgave. Selvfølgelig er det ikke altid lige nemt at få børnene til at klæde sig selv på til den rigtige tid, men det fungerer nu meget godt. De ved, at det hele går meget glattere, når alle spiller sammen. Derfor er de blevet vant til, at de skal klæde sig på først, og så må de lege og pjatte alt det de vil bagefter – indtil der er morgenmad, og vi skal ud af døren.
Det fungerer rigtig fint for os at have faste rutiner, og jeg tror ærligt talt, at vores børn har det meget bedre med det, end hvis jeg stormede rundt og var stresset hver dag. Nogle gange er jeg bange for, om jeg gør dem til små voksne, når jeg beder dem om at holde styr på tiden selv og følge de faste tidspunkter. Det virker dog til, at det tværtimod giver dem en rigtig god disciplin og sans for struktur. Fordelen er nemlig, at der er meget mere tid til rolig legetid, når opgaverne er klaret. Derfor er vores hverdag faktisk meget enkel og rolig, og det giver os alle mere overskud.