Livet som forældre handler om mange ting, men en af de ting man ikke kommer uden om, er at det handler om at man skal acceptere, at man kommer til at gå på kompromis omkring mange ting. Livet slutter ikke, når man bliver forældre, der starter bare et nyt. Det betyder blandt andet, at man må gå på kompromis med de lyster man har til at gå ud og spise, og bare hygge som kærester, mand og kone, og hvad man ellers måtte være.
Det er for de flestes vedkommende også slut med små romantiske getaways, storbyferierne i weekenderne og lignende. Det er alt sammen noget, jeg har længst har affundet mig med, at sådan er det nu en gang bare.
Man har et standpunkt til man har tager et nyt
En af de ting jeg ikke troede jeg ville gå på kompromis med så hurtigt var mine principper. Jeg har altid haft den holdning, at mine børn skulle have en vis alder, inden elektronik i form af smartphone og tablet skulle blive en af deres ejendele.
Jeg synes simpelthen ikke det er noget som børn skal have, og de skal hellere lege med noget kreativt, der gør dem klogere og dygtigere, end at sidde og kigge ned i en skærm.
Det var så mit standpunkt indtil sidste uge, og nu har jeg besluttet mig for investere i en smartphone til den ældste, hvilket i bund og grund er i erkendelse af at han alligevel stjæler min iPhone konstant, hvilket jeg er ved at være lidt træt af, og den er for dyr til at han skal ødelægge den.
Jeg har kigget på test og anmeldelser af smartphones og er kommet frem til, at det er komplet ligegyldigt hvad jeg køber. Den skal kunne bruge Ramasjang app’en, og så skal man kunne se MinBio, og kan det klare det, så kan den alle de basale behov, og det jeg synes der skal være adgang til.
En ting jeg ikke er villig til at gå på kompromis med, er youtube. Fantastiske medie, men det er fyldt med så meget møg, at jeg ikke vil have mine børn skal bruge det. For selvom det starter med uskyldige videoer udvikler det sig hurtige til voldelige ting, som jeg ikke kan kontrollere, uden at kigge mine børn over skuldrene.