Jeg har længe gået og haft frosne tæer. Det er forfærdeligt med et klinkegulv på badeværelse om vinteren, når der ikke er varme i. Det er jo simpelthen SÅ koldt. Det synes jeg simpelthen skulle være slut nu. Jeg vil ikke igennem endnu en vinter, hvor jeg skal fryse mine fødder. Derfor har jeg bestilt el gulvvarme her.
Håndværkere i huset
Det betyder selvfølgelig, at vi skal i gang med en mindre renovation. Gulvet skal rives op, så der kan komme gulvvarme under. Det betyder, at der det næste stykke tid kommer til at rende håndværkere rundt i stort set hele huset. Det er selvfølgelig aldrig så interessant, men gøres skal det. Det skal være skidt for at det bliver godt, er det ikke sådan man siger?
Renovering i gang
Når vi nu alligevel skal have lagt gulvvarme, så har vi (okay, jeg) besluttet, at det var en god ide at få udskiftet gulvet med andre klinker på badeværelset. Så det gør vi. Jeg vil gerne have et mere personligt badeværelse, hvor det hele ikke blot er hvidt på hvidt. Derfor er det super fedt, at det nu kan lade sig gøre.
Overvejelser
Udover klinkerne på badeværelset, så er der flere andre projekter, som jeg gerne vil have lavet. Tiden og energien er der blot ikke lige nu. Jeg vil gerne have malet flere forskellige steder i huset. Det tror jeg egentlig at jeg laver et særskilt blogindlæg på. Derudover vil jeg gerne have lavet vores gang og entre om. Jeg synes det er lidt for kedeligt. Især med indretningen i forhold til møbler. Disse kunne blandt andet piftes op med noget maling. Derudover vil jeg gerne have gangen mere pæn, men også mere funktionel. Det er smart med en gang, som kan begge dele, hvor det ene ikke udelukker det andet.