Der er ikke længe til jul, og jeg må indrømme, at jeg glæder mig. Det er ikke lang tid siden, det har været jul sidst. Faktisk føles det som om, at det var i forgårs, men det ved jeg jo godt, det ikke er. Det kommer altid bag på mig, hvor hurtigt december egentligt går, og jeg har ikke nået at købe halvdelen af de gaver, jeg skulle have købt på nuværende tidspunkt. Sådan går det altid. Jeg har dog kig på en babynest, som jeg vil give til min søster, der netop er blevet gravid og derfor ønsker sig sådan en.
Julegaver, når jeg har fri
Ellers skal jeg ud, når jeg kommer hjem fra arbejde (bare rolig, jeg har frokostpause – jeg blogger naturligvis ikke herinde i arbejdstiden), for at købe de sidste julegaver. Det er noget, jeg oprigtigt glæder mig til. Hvorfor? Fordi jeg har et par gode idéer i baghovedet til, hvad jeg kan give til de personer, jeg skal dele min juleaften med. Det bliver superhyggeligt, og jeg kan da ikke andet end at fortælle jeg, hvor meget jeg glæder mig til juleaften. Det bliver den bedste aften i mit liv, og jeg kan nærmest ikke vente. Men sådan har jeg det, hver gang det er juleaften.
Et vigtigt møde
Nu vil jeg gå mig en tur om lidt. Jeg har et møde i telefonen, og jeg har det bedst med, hvis det foregår, imens jeg går. Her kan jeg bedst koncentrere mig, og jeg må da indrømme, at det er sådan, jeg lukker flest kunder; når jeg står op eller bevæger mig, imens jeg taler. Det er som om, der er mere pondus i min stemmeføring, men også som om, at jeg tænker mere klart, når jeg lige lader lidt energi strømme til hjernen via mine blodbaner.