Jeg skal være moster – igen! Der er ikke så lang tid igen og jeg glæder mig helt vildt til at møde min nye niece. Det er min lillesøster, som er gravid og det betyder selvfølgelig, at der er blevet holdt et babyshower. Jeg stod for at arrangere det ligesom hun har gjort for mig dengang jeg var gravid.
Det er virkelig en ære at skulle arrangere sådan noget for sin lillesøster og jeg gjorde alt for, at hun får den bedste dag. Jeg ville gerne have spurgt om gode ideer her på bloggen, men min søster følger til tider med, så det var med ikke at afsløre det mindste. Derfor får I detaljerne nu, hvor det er afholdt.
Pynt, pynt, pynt
Noget af det essentielle til et babyshower er pynt. Da min søster skal have en pige, så var alt selvfølgelig pink. Jeg havde købt en masse pynt fra Dreamshop2u her. Det var nemt og enkelt samt den fineste pynt, som virkelig gav en god stemning.
Kager som pynt
Nogle af min søsters veninder er vanvittige til at bage kager. Altså, sådan rigtig gode. Jeg mener jo, at de kunne gøre karriere indenfor det, så gode synes jeg de er. Derfor skulle de selvfølgelig bage kager. Bare kagerne i sig selv var pynt. Den ene havde bagt den flotteste lagkage med lyserød fondant udenpå, som bare var så flot. Så flot så man næsten ikke nænnede at skære i den. Den anden havde bagt de sødeste cupcakes med det der lyserøde creme på toppen. Ærligt, så ved jeg ikke hvad det var, men det smagte virkelig lækkert.
Gaver
Min søster skulle selvfølgelig også forkæles med gaver til hende og baby. Jeg havde snakket sammen med min søsters veninder, så jeg nogen lunde vidste hvad der blev købt og derfor undgik vi, at hun fik en masse af det samme. Det kan virkelig anbefales.